Outfits Personlig

10 ting i februar

15.02.25 johanne i aiayu2

15.02.25 johanne i aiayu3

 

 

Det er så skønt at dagene er blevet lidt længere, og at solen titter frem. Nogle dage er hatten endda unødvendigt. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt når den er hjemmelavet og man er så glad for den. Kvasten er forøvrigt også lavet selv; fra en gammel pelskrave fra en jakke jeg fik lov at klippe i stykker. Total genbrug! Strikken er den fine Aiayu sag som er lånt, men var UENDELIG svær at levere tilbage.
PS. Jeg leder efter en god “grøn” frisør her i København, hvis I har nogle gode erfaringer.
PPS. Det bliver ikke sidste gang jeg tager billeder foran den smukke rustne væg ved Nørrebro hallen.

1. Jeg er nogle gange fristet til at købe noget der er bæredygtigt, men som jeg ALDRIG ville have købt hvis det ikke var det. Det kaldes medlidenheds shopping, og denne artikel forklarer fantastisk hvorfor det er et NO-GO.
2. Når jeg tænker på mine bæredygtige køb i min garderobe kan jeg heldigvis glæde mig over at det ikke rigtig er sket; endnu.
3. Jeg læser en masse udenlandske blogs omkring at leve zero-waste. Og spurgte i den forbindelse min kæreste, om han troede vi kunne leve uden køkkenrulle og fryseposer? *
4. Jeg hader at finde en rådden øko agurk i fakta. Men jeg er glad for at de har sat dem 2 kroner ned, så de ikke koster dobbelt af de “almindelige”.
5. På studiet syr jeg meget lige pt, og er derfor ved at finde ud af hvor svært det er at finde “bedre” materialer som metervarer (der ikke er med børneprint)
6. Alle bæredygtige brands burde seriøst have en video hvor de forklarer om deres “godhed”. Jeg er afhængig af denne side og kan se videoer i timevis.
7. Jeg har ikke shoppet noget fra min shoppeliste endnu, og har allerede tanke på 3-4 ting jeg godt kunne “bruge”, og som ikke står på listen.
8. Jeg kigger hele tiden mine tøj-vaner efter i sømmene, men det går lidt langsommere med mad-vanerne. Men jeg vil meget gerne være bedre til at tage små, bedre valg. Fx at lade være med at købe skinkestrimler?
9. Jeg er afhængig af chokolade. Overvejer at lave en fair-trade chokolade test, så jeg ikke kan bruge undskyldningen “jeg ved jo ikke hvor jeg køber det der smager godt OG gør godt” – nogle frivillige?
10. Jeg elsker stadig mine afskårne blomster og har dem til de drysser, men er det egentlig ikke en mega forurenende industri?

*Aldrig har jeg set ham se mere mærkeligt på mig.

Er der noget I kan relatere til? Eller sidder I inde med andre random tanker her i februar?

English Recap: 10 random thoughts in february. Just small things on my mind.
1. I am sometimes tempted to pity-shop, but should no according to this article. 2. But come to think of it, I think I have stayed clear so far. 3. I read many foreign blogs about living a less wasteful life, and asked my Boyfriend if he thought we could live with out kitchen paper towels and freezer bags (he thinks NOT). 4. I hate finding rotten organic cucumbers, but love that they put the price down 2 Dkr. 5. I sew a lot, and have trouble finding sustainable materials by the meter. 6. Every sustainable brand should have a small video like these. 7. I haven’t shopped from my shopping list yet, and am already tempted to things outside it. 8. Am trying slowly to adjust my food-habits and making small changes. 9. I am addicted to chocolate and may want to do a fair-trade chocolate test. 10. I love my fresh flowers, but is it in reality a very polluting industry?

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    PIXELS OG POESI
    25/02/2015 at 09:09

    Jeg havde æren af, ifm. med mit studie, at få indblik i hvad der “sviner” mest i en danskers forbrug. Det viser sig at forbrug og mad (kød) er de helt store syndere – sammen med flyrejser (men det kom nu ikke bag på mig, selvom jeg var lidt overrasket over at det kan tippe hele læsset, selvom man ellers lever pænt, shopper meget lidt og sjældent spiser kød. Lidt skræmmende).

    Anyway, min pointe var, at det virkelig var vand på min mølle ift. at købe lidt, men så købe noget der holder – og bruge det. Det var interessant at få sat nogle mere akademiske argumenter på. Desværre var der ikke nogle tal på hvor meget bæredygtig produktion sviner ift. konventionel produktion.

    Jeg kender ikke til nogen økofrisører i KBH, men jeg ved vi har en god én herude i Roskilde – vi har også mange gode genbrugsbutikker, hvis du vil have noget ud af turen 😉

    Og så synes jeg i øvrigt, at jeg er stødt på en del god fairtrade chokolade. Vi har faktisk en fairtrade butik i Roskilde, som forhandler en del forskelligt – og så sælger de også Just Coffee, som er økologisk og lavet med omtanke for producenten.

  • Besvar
    PIXELS OG POESI
    25/02/2015 at 09:14

    Ift. zero waste kom jeg lige til at tænke på at vi herhjemme aldrig har haft køkkenrulle, i den tid vi har boet sammen – og det har egentlig ikke handlet om bæredygtighed, men været rent ubevidst. Lige nu kan jeg faktisk slet ikke komme i tanke om hvad man bruger det til?

    Fryseposer bruger jeg dog ind i mellem, men jeg forsøger at bruge plastbokse til de ting hvor det giver mening – skal dog have købt nogle “sunde” af slagsen.

    • Besvar
      johanne
      05/03/2015 at 11:36

      @Betina – Jeg kan mærke at en tur til Roskilde ikke ville være en helt dårlig ide 😉 Både frisør, genbrug og chokolade. Jeg tror helt sikkert at jeg vil lave sådan en test dog.

      Spændende med køkkenrullen. Den er nok også den første jeg kunne skille mig af med. Desuden er det mega svært at gennemskue hvilke steder i ens husholdning at “energi-synderne” ligger. Jeg tror på at det har været spændende at se på tallene fra et akademisk synspunkt. Jeg vidste ikke at fly-rejser tippede skalaen så meget. Ved du hvordan det er med importerede varer VS lokale?

  • Besvar
    Mette
    25/02/2015 at 22:21

    Tag evt et kig på http://en.nosh.fi – der er sweat i ensfarvet – jeg har tænkt mig at bestille et par meter snart. Ellers kan du evt kigge efter Cloud9 Fabric eller Birch Organic Fabrics – de er begge udelukkende økologiske. Jeg har købt stof fra Birch Organic Fabrics hos http://www.fabric.com i USA. Jeg fandt også for nylig http://www.simplififabric.com som ligger i Canada. Det er selvfølgelig lidt langt væk, men det er virkelig svært at finde øko stof i Danmark. En mulighed er dog Bloome Copenhagen, som har jersey stoffer, mange med børneprint, men også ensfarvet jersey.
    Jeg har også fundet økologisk stof hos Frau Tulpe som er en tysk stofbutik hvor du også kan handle over nettet.

    Mht chokolade, så har vi fundet et mærke i vores lokale Irma, – jeg kan selvfølgelig ikke huske navnet, og jeg har ikke en plade liggende (for de bliver altid spist samme dag ;), men indpakningen er meget farverig og der er en 4-5 slags. Den er god og selvom den er dyr, så spiser jeg den med god samvittighed, for den gode chokolade spiser man ikke så meget af – den mætter jo 🙂

    • Besvar
      johanne
      05/03/2015 at 11:40

      @Mette
      Tak for de mange tips. Jeg er dog stadig ked af at skulle købe stof over nettet, for så kan jeg ikke føle på det. Og er også ked af at skulle ud i ikke-EU webshops, da jeg har været meget uheldig med told før. – Hvad har du af erfaring med de udenlandske webshops til stof?
      Men det lyder stadig som om du kender et par gode steder jeg lige vil tjekke ud. Det gør jeg også heldigvis og arbejder på en guide der – langsomt – stykkes sammen.

      Jeg vil tage i Irma efter chokolade også så 🙂

      • Besvar
        Mette
        05/03/2015 at 23:24

        Du har ret i at det kan være svært at vide helt præcis hvad man køber via internettet, men jeg synes det har fungeret godt når jeg f.eks. i USA har købt designer stof (Amy Butler og Robert Kaufmann). Der er kvaliteten i orden. Jeg er begyndt at have fokus på at jeg gerne vil købe GOTS certificeret stof, og det er svært at finde i Danmark – ja faktisk også i webshops ude i verden. Så det er nok lidt med at prøve sig frem – og dele erfaringerne 🙂
        Mht told, så har Anna med bloggen Laralil skrevet et godt indlæg, hvor der er et link til en toldberegner:
        http://www.laralil.dk/2014/02/mine-foretrukne-stof-webshops.html
        Den har jeg brugt, for ellers bliver man nemlig overrasket… :-/
        Mange hilsner,
        Mette

        • Besvar
          johanne
          06/03/2015 at 08:56

          Jeg forstår godt det med at gerne ville købe GOTS certificeret. Jeg er desværre bare ikke super interesseret i bomuld, så det gør det jo ikke lettere 😉
          Kender du til danske vivatex? De har en lille webshop og en fysisk butik i københavn, hvor ALT er GOTS certificeret?

      • Besvar
        Signe
        22/03/2015 at 21:38

        Det er vigtigt at tjekke certificeringer, når man køber Cloud9. Nok er det hele økologisk, men det er ikke alt sammen GOTS (men man kan slå alle deres kollektioner op på deres hjemmeside).
        Birch Fabrics er tilgengæld altid GOTS ceritificerede.

        Derudover kan jeg varmt anbefale at søge på tysk, hvis man vil finde øko tekstiler indenfor EU.
        Både bomuld, uld, hør og hamp i mange forskellige typer tekstiler.

        Der findes faktisk en del, men en ret stort andel er fra Tyskland og bliver også produceret indenfor EU.

        Jeg køber selv alle mine tekstiler fra nettet – men har efterhånden også købt rigtig mange meter (har en webshop med et lille øko tekstil udvalg), så jeg kender på forhånd kvaliteten af det meste jeg køber. Det gør webshopping en del nemmere 😉

    Skriv en kommentar