Hverdagstøj Personlig

10 ting i April

forårsoutfit med striber2

forårsoutfit med striber3

April har været en virkelig sjov måned. Både store opture, og store nedture. Derfor er det også okay at den er ved at være slut. Jeg glæder mig til at jeg snart er færdig med undervisningsdelen på mit studie, og for at vejret bliver bedre, så kan jeg i virkeligheden ikke vente med at maj går igang, for der er både Fashion Summit, undervisningsfri og forhåbentlig masser af solskin. Outfittet her over er fra min ferie i Cypern, og jeg håber at gentage det snart – og uden jakke!

  1. Fashion Revolution kampagnen var virkelig hård, men også virkelig sjov at være med i. Jeg snakkede ikke så meget om det, men H&M prøvede jo at highjacke ugen. Det tror jeg nu ikke lykkedes.
  2. Approprox H&M, så er deres Conscious kampagne kommet ud, og for første gang kunne jeg virkelig ikke være mere ligeglad. Filippa-K har tilgengæld lavet et bæredygtighed sektion, og den er nice!
  3. April har været hård på kaffe-budget fronten. Måske fordi jeg har haft lidt ondt af mig selv. Jeg prøvede at overholde Sustain Daily’s challange, men faldt også i.
  4. Måneden har også stået på meget besøg – både mig selv i Jylland, og besøg fra Jylland. Dejligt at kunne få en undskyldning for at besøge bispebjerg kirkegård igen i år.
  5. Etisk råd foreslår en afgift på oksekød. Det synes jeg er spændende, og fedt at vi endelig begynder at diskutere sådan nogle ting.
  6. På studiet har vi arbejdet med Kopenhagen Fur, og de vil gerne have at vi sammenligner pels med kød – det siger de for at gøre pels mindre kontroversielt, men jeg overvejer om den industri ikke er på den forkerte side af historien.
  7. Alligevel ville jeg ikke sige nej til en smuk vintage sælpels en dag. Dobbeltmoral much?
  8. Jeg elsker at være en del af et blognetværk. Især fordi jeg nu føler at danmark har fået en ny blogger kategori: bæredygtige bloggere. 
  9. En lyserød sukkulent er flyttet ind, og jeg er lykkelig. I hvert fald når jeg kigger på den.
  10. Jeg har leget lidt med at lave små youtube videoer. I kan selv dømme resultatet, men husk at jeg blot er amatør, og prøver mig frem.

forårsoutfit med striber1

Hvis du vil have meget mere BEDRE MODE, kan du følge mig på instagram, eller aldrig misse et indlæg ved at følge med på bloglovin'.

Relateret indhold

8 kommentarer

  • Besvar
    Marianne Luna
    30/04/2016 at 08:36

    Jeg håber, at maj bliver en lys og dejlig måned for dig. 🙂
    Og vildt dårlig stil af H&M. Nu forstår jeg bedre, hvorfor du skrev i sidste uge, at der måske ikke er den store forskel på at donere tøj til Røde Kors vs. H&M (selvom jeg stadig hellere donerer første sted) – fordi Røde Kors i deres genbrugsiver glemmer at holde fokus på vores overforbrug og arbejdernes forhold. Og selvom de laver en masse godt arbejde, har de brug for noget kritik der, hvor de kan blive bedre.
    Det er fedt, så meget jeg lærer om tøj, for indrømmet er det ikke der, jeg har haft mit største bæredygtighedsfokus før. Godt nok har jeg længe forsøgt at forbruge mindre, men det kan man blive endnu bedre til, ligesom det er vildt interessant at blive klogere på tøj-certificeringer. 🙂 Jeg har faktisk lige købt (efter i 6 mdr. at have været træt af at gå i de samme fire kjoler, så jeg vurderede, det var ok at forbruge lidt 😉 ) en kjole fra Tricotage, og den er allerede en ny favorit til både sommer og vinter. 🙂

    • Besvar
      johanne
      30/04/2016 at 08:47

      @marianne Luna
      Ja jeg var ikke helt klar på hvorfra motivationen for min kritik af tøjindsamling kom fra. 😉
      Og hvor er det bare dejligt at høre at du lærer noget, det er virkelig det der giver brændstof og glæde over at blogge. Fedt med en tricotage kjole. Hvilken farve har du købt? jeg er så vild med deres prik print.

  • Besvar
    Louise
    30/04/2016 at 16:49

    April er altid en dræber, synes jeg. Jeg er så klar til at komme videre.
    Jeg har købt to ting i denne måned. Begge fra H&M, og jeg har det lidt stramt over det. Men jeg fik en ankellang camel-farvet trenchcoat i lyocell (fra deres concious-linje), som allerede har vist sig at være et godt køb til rejser. Jeg var i Aallern i sidste uge, og havde den med sammen med min vinterjakke. I kolde tog fungerede den som tæppe, og ellers som mellemting mellem cardigan og jakke. Om ganske kort tid skal den nok blive brugt amok som forårs/sommerfrakke. Jeg føler virkelig den farve i år. Camel er en sygt underlig farve at have følelser for, men sådan er det.
    Mit andet H&M-køb er en sort kjole som på ingen måde er god, bedre eller bare et minimum af concious. Til gengæld er den i et snit og materiale som gør at jeg ved at jeg får brugt den til den er slidt op. Jeg har en lignende kjole fra nogle år siden, og den har det stadig ok men er ved at være lidt træt. Jeg har ikke kunnet finde en lignende kjole fra mere bæredygtige mærker, så jeg tænkte fuck det.
    I øvrigt er jeg stadig gnaven over at meget nyt “bedre” tøj er lavet inden for ret smalle æstetiske rammer. Jeg synes det er kedeligt. Filippa K er det eneste der giver mig lidt håb i sjælen, men det er meget få af deres styles jeg gider.

    Sidste ord: jeg er virkelig glad for at du blogger. Du er informativ, virker sympatisk og holder dig til emner der er relevante for hvad din blog lover. Jeg kommenterer i ny og næ, men langt oftere sidder jeg bare for mig selv og tænker “det gør hun godt, hende Johanne fra bedremode.” Såæh, nu siger jeg det højt. Du gør det godt, Johanne fra bedremode!

    kh

    • Besvar
      johanne
      30/04/2016 at 19:56

      Åh Louise! Tusind tak for din fine kommentar. Du har lige gjort afslutningen af April fantastisk, og sikret at der er fyldt op på motivationen for Maj 🙂

      Det lyder nu altså som nogle fine køb du har gjort dig! Jeg er fan af H&M Conscious, lige gyldig hvor mange gange jeg måske taler mindre godt om H&M… Og jeg forstår godt din gnavenhed. Der er en æstetisk slagside, og det er nok også derfor jeg ikke selv kan holde mig væk fra H&M’s grønne mærkater. Faktisk overvejer jeg også et par øko jeans fra gina tricot fordi de opfylder lige præcis det som jeg ønsker lige nu, og ikke kan finde hos fx Nudie.

  • Besvar
    Louise
    01/05/2016 at 14:48

    Jeg bliver ærligt talt lidt gnaven, for jeg synes det er så konge arrogant (ja, det mellemrum skal være der) at æstetikken skal være så snæver. Så kan det godt være man er sød ved miljøet, men til gengæld kommer der en masse klasseproblematikker (og alle mulige andre problematikker for den sags skyld) i spil. Lige nu er det klart nemmest at få “bedre” tøj, hvis man er slank, hvid, øvre middelklasse med lettere kreativt/uformelt job og en fritid der indeholder yoga og torvehal-fangirling (jeg har vist engang kaldt det Østerbro-stil).
    Nogle gange er de “bedre” produkter også elendige, og så kan jeg godt forstå at folk holder sig til mærker de kender og har erfaring med eller vælger at købe billigt, for i det mindste at mindske det økonomiske tab.
    Du ved mere end mig her, men jeg tænker at der også må foregå en afvejning af hvad der er det mindste af to onder: at købe “bedre” tøj, som ikke gør hvad man vil have det til (går i stykker, er ubehageligt at have på, ikke er varmt nok/luftigt nok, ikke er passende ift krav fra arbejdsplads osv), og som man derfor skal udskifte, eller at købe mere eller mindre konventionelt tøj, forudsat at dette så slides op.
    Jeg har en gammel bluse fra H&M i noget, jeg tror er en bomulds/poly-blanding (mærket er klippet af, så jeg kan ikke tjekke det). Min kusine gav den til mig for ti år siden, efter at hun selv havde brugt den. Jeg brugte den uafbrudt i nogle år, gav den så videre til min mor, som brugte den en del i nogle år, og nu er den tilbage i mit skab, og jeg bruger den ugentligt. Jeg har lappet syningerne i armhulerne, men det er det eneste. Omvendt har jeg en bodystocking fra Underprotection som blev misfarvet efter en vask, hvor sorte kantbånd blev blå. Efter to vaske var kantbåndene ved at falde af, og jeg havde gnavesår på inderlårene, hvor syningerne havde gnedet mod min hud. Selv da den var helt ny og fin, var den relativt ubehagelig at have på. Så bliver man sur, mismodig og kynisk. Mere end man var i forvejen.

    Hvad er det for øko-jeans? Jeg har været så glad for alle mine Gina Tricot-jeans!!!

    • Besvar
      johanne
      02/05/2016 at 06:38

      @Louise – Jeg kan godt se hvad du mener, men synes det er lidt bredere end det. Fx synes jeg der er rigtig meget bæredygtigt tøj at finde hvis man arbejder på kontor, og skal være formelt klædt på. Jeg har faktisk også vejledt politikere ift bæredygtigt tøj. Men ja de Danske mærker fokuserer på en middelklasse hvid dansk kvinde, fordi det lige nu er kunden. Heldigvis findes der meget basis, og det har mange forsk. kvinder brug for. Jeg har dog sværre ved at finde eksempler til meget feminine kvinder som elsker detaljer. Og kurvede eller petitte kvinder.
      Der vil altid være brodne kar, og det findes jo også blandt konventionelt tøj. Jeg har den indstilling at hvis man laver bæredygtigt tøj burde det holde meget bedre end andet, fordi det er en del af filossofien, men det er desværre ikke altid sådan. Jeg har også haft t-shirts der krymper ved-hver-vask. Grr.
      Træls historie fra Underprotection. Dem har jeg faktisk ikke haft noget fra (kan ikke passe deres BH’er)
      Om det er bedre at købe noget konventionel der holder? Det får du mig ikke til at sige, men jeg forstår godt hvorfor man tænker det. Jeg tror vi alle har solskinshistorien om et stykke tøj fra H&M – også mig. Men tænk på hvor mange stykker tøj derfra som ikke gjorde det så godt? Jeg ville dog også give op på et mærke som på den måde havde svigtet ift kvalitet.

      Mht til ginatricot er det disse jeans: http://www.ginatricot.com/cdk/da/kollektion/toj/jeans/boyfriend-jeans/nova-highwaist-jeans/prod725825150.html

  • Besvar
    Helene
    04/05/2016 at 08:06

    Hej,
    Fin blog. Fedt med nogen der tager diskussionen op omkring mode og bæredygtighed.
    En enkel kommentar til dit forhold til kopenhagen fur.
    Pels kan holde op til 80år hvis man forstår at passe godt på det og opbevare det på rigtige temperaturer.
    Det kalder jeg bæredygtigt! 🙂
    Hilsen Helene

    • Besvar
      johanne
      04/05/2016 at 08:15

      @Helene – Tusind tak.
      Rent holdbarhedsmæssigt er jeg meget enig i at pels er meget bæredygtigt! Og æstetisk tror jeg det har en ur-tiltrækning, men jeg har det ikke fedt med den måde vi holder pelsdyr på, selvom de ikke lider overlast.

    Skriv en kommentar